Nødfond, buffer og rate: tre begreber i en opsparingsplan forklaret

Når kunder ringer til os om opsparingsplanen, lyder det ofte, at de har læst en artikel eller et brev fra banken og ikke helt forstår ordene. Det er forståeligt. Økonomi har et sprog, der lyder mere indviklet, end tingene er. Bag ordene gemmer sig som regel en enkel tanke: sæt penge til side til noget bestemt, og gør det regelmæssigt.

Her i den midterste del af efteråret begynder mange familier at kigge fremad mod jul, vinterregninger og nyt år. Det er et godt tidspunkt at få styr på begreberne, for en plan er kun nyttig, hvis du selv kan forklare den for resten af familien.

I denne artikel tager jeg tre begreber, som vi hører spørgsmål om igen og igen: nødfond, buffer og månedlig rate. De indgår alle i Opsparingsplanen, hvor vi hjælper dig med at sætte realistiske mål og nå dem trin for trin.

• Nødfond: penge til det uventede
• Buffer: luft i det løbende budget
• Rate: det faste beløb, du lægger til side hver måned

Et nødfond er penge, du holder adskilt fra din hverdagskonto, og som kun bruges, når noget uventet sker. Det kan være en vaskemaskine, der går i stykker, en bil, der skal til værksted, eller en måned med lavere indtægt. Pointen er, at du ikke skal låne, når regningen kommer.

Mange spørger, hvor stort et nødfond skal være. Der findes ikke ét rigtigt svar, men en tommelfingerregel er at tænke i et par måneders faste udgifter. Familier med børn, bil og husleje har ofte brug for mere end en enlig i en lille lejlighed.

I vores samtaler begynder vi sjældent med det store mål. Vi finder først ud af, hvad dine faste udgifter er i dag, og regner derfra. Så bliver nødfondet et tal, der passer til jeres liv, og ikke et tal fra en tabel.

Bufferen forveksles ofte med nødfondet, men de har to forskellige jobs. En buffer er det spillerum, du bygger ind i selve månedsbudgettet, så små udsving ikke vælter det. Det kan være et beløb til udgifter, der ikke kommer hver måned, som tandlæge, fødselsdagsgaver eller cykelreparation.

Et nødfond rører du næsten aldrig. Bufferen bruger du løbende, og den fyldes op igen næste måned. Hvis du kan se, at bufferen er tom hver gang, er det et tegn på, at budgettet er sat for stramt, og så er det bedre at justere tallene end at skælde dig selv ud.

Når du bruger budgetberegneren, kan du lægge en linje ind til netop dette. Så ser du med det samme, hvor meget luft du har, og hvor meget der i virkeligheden er bundet.

Raten er det beløb, du lægger til side hver måned til et bestemt mål. Ordet kommer fra afbetaling, men i opsparing virker det omvendt: du betaler til dig selv. Fordelen ved en fast rate er, at du ikke skal tage stilling hver måned. Beløbet flyttes, og resten af pengene er dem, du kan bruge.

En god rate er et beløb, du kan holde i dårlige måneder også. Hellere et lavere beløb, der kører uden afbrydelser, end et højt, du opgiver efter tre måneder. Vi anbefaler ofte at starte forsigtigt og hæve raten, når en udgift falder væk, for eksempel når en gæld er betalt.

Regnestykket er enkelt: målbeløbet delt med antal måneder giver raten. Hvis tallet virker uoverkommeligt, er det målet eller tidsrammen, der skal ændres, ikke din vilje.

• Målbeløb divideret med antal måneder giver raten
• Start lavt, og hæv raten når en udgift falder væk
• Flyt beløbet automatisk samme dag som lønnen kommer

I praksis arbejder de tre begreber sammen. Først nødfondet, fordi det beskytter alt andet. Så bufferen i det daglige budget, så du ikke bryder ind i nødfondet for en mindre regning. Og til sidst raten til de mål, du glæder dig til, som en ferie, en udbetaling eller en ny cykel til børnene.

Rækkefølgen er ikke en regel, men den fungerer for de fleste. Nogle familier har allerede et fornuftigt nødfond og kan gå direkte til målene. Andre har gæld, der ligger tungere end alt andet, og her taler vi om gældsafvikling som en del af planen.

Det vigtige er, at hver krone har et navn. Når du ved, hvad pengene skal bruges til, bliver det lettere at lade være med at bruge dem på noget andet.

Tag dine faste udgifter fra sidste måned frem, og læg dem sammen. Gang tallet med to, og se, om du har så meget stående. Hvis ikke, har du nu dit første mål, og det er lige så godt som ethvert andet.

Skriv derefter en buffer ind i budgettet, selv hvis den kun er et par hundrede kroner. Den lille linje gør en overraskende stor forskel, fordi den fjerner følelsen af, at budgettet altid er overskredet.

Til sidst vælger du en rate, du er sikker på at kunne holde, og sætter en fast overførsel op i din bank. Har du spørgsmål undervejs, er du velkommen til at skrive til os via kontaktformularen, så kigger vi på tallene sammen.