Start med at vide, hvad der faktisk er tilbage
En opsparingsplan er kun så god som det tal, den bygger på. Mange sætter et beløb af hver måned uden først at have tjekket, hvad der reelt er til overs, når husleje, mad, transport og børnenes udgifter er betalt. Resultatet er ofte, at beløbet bliver trukket tilbage allerede midt i måneden.
Brug derfor de seneste tre måneder som udgangspunkt, ikke et godt gæt. Kig på kontoudtog, og læg regningerne sammen, også dem der kun kommer en gang i kvartalet eller en gang om året. Når du har et ærligt billede af, hvad familien bruger, kan du se, hvor stort et beløb der kan afsættes uden at presse hverdagen.
I beregneren kan du indtaste indkomst og udgifter og se fordelingen i procent. Det giver et hurtigt overblik, men det er dig, der skal vurdere, om tallene svarer til virkeligheden. Spørg dig selv, om der er udgifter, du har glemt, eller indtægter, der svinger fra måned til måned.
Skriv resultatet ned, så du kan vende tilbage til det. Det er lettere at justere en plan, når du kan se, hvad den byggede på.
Hvad skal pengene bruges til?
Opsparing uden formål har det med at forsvinde. Skriv ned, hvad du sparer op til, og giv hvert mål et navn: en buffer til uforudsete udgifter, en ferie, en udbetaling eller et nyt køkken. Så bliver det tydeligere, hvorfor du lader være med at bruge pengene.
Det hjælper også at sortere målene efter, hvor hurtigt du får brug for pengene. Penge til næste års ferie har en anden tidshorisont end penge til børnenes uddannelse. Jo kortere horisont, jo vigtigere er det, at beløbet er til at komme i nærheden af, når du har brug for det.
Tal om målene i familien, inden du lægger planen. Hvis den ene vil spare til en rejse, og den anden til en buffer, er det bedre at opdage det nu end efter tre måneder. En plan, som alle i husstanden kender og er enige i, holder længere end en, der kun findes i én persons hoved.
Vælg få mål ad gangen. Tre konkrete mål er lettere at holde fast i end otte løse ønsker.
Er beløbet realistisk, også i en dårlig måned?
Det er fristende at sætte et højt månedligt beløb af, især når motivationen er stor i starten. Men en plan, der kræver, at alt går efter bogen, holder sjældent. Tænk i stedet over, hvad der sker i den måned, hvor bilen skal repareres, eller børnene vokser ud af vinterstøvlerne.
En god tommelfingerregel er at vælge et beløb, du kan holde også i en måned med ekstra udgifter. Hellere et mindre beløb, der kører uafbrudt, end et stort, du må droppe efter to måneder. Du kan altid hæve beløbet senere, når du har set, at planen fungerer.
Overvej også, om du har en lille buffer på kontoen, før du begynder at spare op til større mål. Uden buffer ender uforudsete udgifter ofte på kreditkortet eller med at bryde ind i opsparingen. Det gør planen svagere, end den behøver at være.
Når du har valgt et beløb, så prøv det af i to til tre måneder, og se, hvordan det føles.
Hvilke udgifter kan justeres uden at gøre ondt?
Når budgettet ikke rækker, er det naturligt at kigge på de store poster først. Men ofte ligger de nemmeste besparelser et andet sted: abonnementer, der ikke bruges, forsikringer, der aldrig er sammenlignet, eller madspild, der løber op over en måned.
Gennemgå udgifterne og del dem i tre grupper: det, du ikke kan ændre på, det, du kan justere, og det, du kan undvære. Det giver en klar rækkefølge, når du skal finde plads til opsparingen, og du undgår at skære på de ting, der betyder mest for familiens hverdag.
Husk, at en besparelse kun tæller, hvis pengene faktisk ender på opsparingskontoen. Hvis du sparer to hundrede kroner på et abonnement, men ikke flytter beløbet, bliver det brugt et andet sted. Sæt gerne en fast overførsel op, så det sker af sig selv, lige efter lønnen er kommet.
Kig på udgifterne igen om et par måneder. Nogle ting ændrer sig, og nye besparelser dukker op.
Hvordan følger du op på planen?
En opsparingsplan er ikke færdig, den dag du har skrevet den. Livet ændrer sig: nogen skifter job, børnene begynder i en ny institution, eller prisen på el stiger. Hvis planen ikke følger med, mister den hurtigt sin værdi.
Sæt en fast tid af til at kigge på den, for eksempel den første søndag i hver måned. Sammenlign, hvad du planlagde at spare, med det, du faktisk sparede, og notér, hvorfor der er forskel. Det behøver ikke tage mere end et kvarter, men det holder dig tæt på tallene.
Når et mål er nået, så fejr det i beskedent omfang, og flyt beløbet over til næste mål. På den måde bliver opsparingen en vane og ikke en midlertidig indsats. Hvis du oplever, at planen ikke holder, så er det et tegn på, at tallene skal justeres, ikke at du har fejlet.
Gem dit budget, så du kan sammenligne måned for måned og se, hvordan udviklingen går.
Spørgsmål at kunne svare ja til, før du går i gang
Inden du beslutter dig, så læs listen herunder igennem og se, hvor mange du kan svare ja til. Er der et par stykker, du ikke kan, er det ikke et problem, men et tegn på, hvad du skal arbejde med først.
Har du et overblik over de faste udgifter, og ved du, hvad der er til overs? Har du valgt få, konkrete mål med et beløb og en tidshorisont? Er beløbet sat, så det kan holde i en dårlig måned? Ved resten af familien, hvad planen går ud på?
Hvis du er i tvivl om et enkelt punkt, kan du bruge beregneren som udgangspunkt eller kontakte os, så vi kan gennemgå det sammen. En opsparingsplan behøver ikke være kompliceret. Den skal blot passe til din families hverdag og være noget, du faktisk kan følge fra måned til måned.
Tag dig tid. Det er bedre at starte rolig og sikkert end hurtigt og usikkert.
En god opsparingsplan bygger på tre ting: et ærligt billede af, hvad der er til overs, tydelige mål og et beløb, der kan holde også i en dårlig måned. Gå listen igennem i ro og mag, og vent med at beslutte dig, til du kan svare på spørgsmålene. Så står du med en plan, du faktisk kan følge, og som familien kan stå bag.
